Herman Frederik Ewald (13. december 1821 i København – 29. april 1908 i Fredensborg) var en dansk forfatter, som skrev en lang række romaner og noveller, heraf en stor del historiske.
Ewald blev student i 1841 fra Sorø Akademi, hvor han også tog filosofikum; han tilbragte derefter nogle år som forvalter på forskellige større godser, og senere som landmåler i Sønderjylland, hvorfra han blev forjaget efter den tyske besættelse i 1864 og flyttede til Helsingør. I 1861 debuterede han som forfatter med den anonymt udgivne udviklingsroman Valdemar Krones ungdomshistorie, som fik en udmærket modtagelse, og Ewald fulgte op med flere. Det var dog som forfatter af historiske romaner, ofte koncentreret om en enkelt person, han fik størst succes – en nekrolog giver ham det skudsmål, at hans historiske romaner var bedre funderet end både Ingemanns og Carit Etlar, omend knapt så livlige.
To af H. F. Ewalds sønner blev ligeledes (i øvrigt imod faderens råd) forfattere: Carl og Theodor Ewald, og efterslægten tæller navne som multigeniet Poul Henningsen, forfatteren og oversætteren Jesper Ewald, maleren Lissen Ewald og forfatteren Karen Ewald.
Om bogen
Historisk roman om kong Kristian II med hovedvægten på hans felttog mod Sverige, der kulminerede med det stockholmske blodbad i november 1520 – og om den stormfulde kærlighed mellem kongens hofsinde, Gert Jensen Ulfstand og den svensksindede Gjørrild Abrahamsdatter Gyldenstjerne.
Ewald blev student i 1841 fra Sorø Akademi, hvor han også tog filosofikum; han tilbragte derefter nogle år som forvalter på forskellige større godser, og senere som landmåler i Sønderjylland, hvorfra han blev forjaget efter den tyske besættelse i 1864 og flyttede til Helsingør. I 1861 debuterede han som forfatter med den anonymt udgivne udviklingsroman Valdemar Krones ungdomshistorie, som fik en udmærket modtagelse, og Ewald fulgte op med flere. Det var dog som forfatter af historiske romaner, ofte koncentreret om en enkelt person, han fik størst succes – en nekrolog giver ham det skudsmål, at hans historiske romaner var bedre funderet end både Ingemanns og Carit Etlar, omend knapt så livlige.
To af H. F. Ewalds sønner blev ligeledes (i øvrigt imod faderens råd) forfattere: Carl og Theodor Ewald, og efterslægten tæller navne som multigeniet Poul Henningsen, forfatteren og oversætteren Jesper Ewald, maleren Lissen Ewald og forfatteren Karen Ewald.
Om bogen
Historisk roman om kong Kristian II med hovedvægten på hans felttog mod Sverige, der kulminerede med det stockholmske blodbad i november 1520 – og om den stormfulde kærlighed mellem kongens hofsinde, Gert Jensen Ulfstand og den svensksindede Gjørrild Abrahamsdatter Gyldenstjerne.
