Carl Ewald (15. oktober 1856 på Bredelykke ved Gram i Sønderjylland 23. februar 1908 i Ordrup, Gentofte ved København) var en dansk forfatter, journalist og lærer, søn af forfatteren H. F. Ewald og fader til bl.a. multigeniet Poul Henningsen, forfatterne Jesper og Karen Ewald og kunstneren Lissen Ewald Jerndorff.
Ewald blev student fra Frederiksborg Gymnasium i 1874 og derefter lærer ved Zahles Seminarium. I 1882 debuterede han med et lille bind med fire nutidsnoveller, Smaa Fortællinger, men skrev i løbet af sin karriere i snart sagt alle tænkelige genrer. Han var og er stadig mest kendt for sine eventyr, en genre han begyndte på samme år som sin debut og vedblev med lige til sin død. Det er utraditionelle "darwinistiske" eventyrfortællinger, der som oftest beskæftiger sig med dyr og natur lige fra regnorme til kometer. Han udgav også en samling af danske folkeeventyr og oversatte brødrene Grimms samlede eventyr til dansk. Hans historiske romanserie om Danske dronninger uden krone er ligeledes stadig populære.
Både som journalist og forfatter var Carl Ewald ofte ironisk og "frisindet", og han hadede alt, hvad der efter hans mening var småtskårent og undertrykkende, som fx. Indremission, der var i skudlinjen i Sulamiths Have og Pastor Jespersens Juleaften.
Om bogen
Da en sælsom pest, som gør folk sure, selvretfærdige og overreligiøse, spreder sig blandt stadig flere af en unavngiven stads beboere, bygger en gammel grevinde et landsted, hvor hun tilbringer nætterne sammen med en svindende flok af unge veninder. Denne flok af lystige kvinder fordriver som i Decameron og Heptameron tiden med at fortælle hinanden historier og selv om slutningerne og den lære, der kan uddrages af historierne, som oftest overlades til tilhørerne (og læseren), er der dog ingen tvivl om, at historiernes moral er noget anløben.
Ewald blev student fra Frederiksborg Gymnasium i 1874 og derefter lærer ved Zahles Seminarium. I 1882 debuterede han med et lille bind med fire nutidsnoveller, Smaa Fortællinger, men skrev i løbet af sin karriere i snart sagt alle tænkelige genrer. Han var og er stadig mest kendt for sine eventyr, en genre han begyndte på samme år som sin debut og vedblev med lige til sin død. Det er utraditionelle "darwinistiske" eventyrfortællinger, der som oftest beskæftiger sig med dyr og natur lige fra regnorme til kometer. Han udgav også en samling af danske folkeeventyr og oversatte brødrene Grimms samlede eventyr til dansk. Hans historiske romanserie om Danske dronninger uden krone er ligeledes stadig populære.
Både som journalist og forfatter var Carl Ewald ofte ironisk og "frisindet", og han hadede alt, hvad der efter hans mening var småtskårent og undertrykkende, som fx. Indremission, der var i skudlinjen i Sulamiths Have og Pastor Jespersens Juleaften.
Om bogen
Da en sælsom pest, som gør folk sure, selvretfærdige og overreligiøse, spreder sig blandt stadig flere af en unavngiven stads beboere, bygger en gammel grevinde et landsted, hvor hun tilbringer nætterne sammen med en svindende flok af unge veninder. Denne flok af lystige kvinder fordriver som i Decameron og Heptameron tiden med at fortælle hinanden historier og selv om slutningerne og den lære, der kan uddrages af historierne, som oftest overlades til tilhørerne (og læseren), er der dog ingen tvivl om, at historiernes moral er noget anløben.
