Ernesto Dalgas (22. juli 1871 i Aarhus 11. juli 1899 i København) var en dansk forfatter og filosof, søn af foregangsmanden for opdyrkelsen af den jyske hede og stifter af Det danske Hedeselskab Enrico Dalgas.
Han var allerede som barn indadvendt og tænksom og gik derfor ikke synderlig godt i spænd med den udadvendte og dominerende fader. Så snart han havde taget studentereksamen i 1889 drog han derfor til København for at læse til læge. Det blev dog filosofistudiet, der vakte hans interesse, men han fuldførte aldrig nogen af sine studier, idet han forlod Universitetet i efteråret 1897. Sideløbende med studiet skrev han intensivt og fik i 1896 udgivet en digtsamling og en samling "krøniker og eventyr". Han led af en sindssygdom, muligvis maniodepressivitet, og havde flere gange ladet sig indlægge, men til sidst overvældede sygdommen eller måske, hvis man skal tro datidens aviser, frygten for at blive uhelbredeligt og endegyldigt sindssyg ham imidlertid, og natten til 11. juli 1899 skød han sig ved Damhussøen i Vanløse dengang et temmelig øde område lidt uden for det egentlige København. Han efterlod sig et omfattende værk af mere filosofisk tilsnit end de to små bøger, han nåede at se udgivet; det meste blev udgivet posthumt af vennen Axel Mielche i 1903, et sidste og afsluttende bind, den ufuldendte Kundskabens Bog blev dog først udgivet i 1995.
Om Bogen
Denne lille samling af 31 krøniker og eventyr: fortællinger, fabler, pasticher, parabler og endda et par spøgelseshistorier, var det andet og sidste værk, Ernesto Dalgas fik udgivet før sin død.
Bogen indbragte forfatteren ros for originalitet, poetisk temperament og en rig fantasi, som "burde sikre ham en plads blandt de bedste af landets digtere, når han engang havde fundet målet for sin søgende ånd og usikre livsanskuelse". En anmelder skrev endda ligefrem, at "meget i denne bog er smukt, men af og til tvivler man om forfatterens forstand" et prædikat, der vel forresten også kan gælde mange andre symbolister.
Sproget er en væsentlig del af oplevelsen i mange af historierne. Jeg har derfor alene normaliseret brugen af store og små bogstaver, mens de mange antikverede stavemåder og udtryk er bevaret.
Han var allerede som barn indadvendt og tænksom og gik derfor ikke synderlig godt i spænd med den udadvendte og dominerende fader. Så snart han havde taget studentereksamen i 1889 drog han derfor til København for at læse til læge. Det blev dog filosofistudiet, der vakte hans interesse, men han fuldførte aldrig nogen af sine studier, idet han forlod Universitetet i efteråret 1897. Sideløbende med studiet skrev han intensivt og fik i 1896 udgivet en digtsamling og en samling "krøniker og eventyr". Han led af en sindssygdom, muligvis maniodepressivitet, og havde flere gange ladet sig indlægge, men til sidst overvældede sygdommen eller måske, hvis man skal tro datidens aviser, frygten for at blive uhelbredeligt og endegyldigt sindssyg ham imidlertid, og natten til 11. juli 1899 skød han sig ved Damhussøen i Vanløse dengang et temmelig øde område lidt uden for det egentlige København. Han efterlod sig et omfattende værk af mere filosofisk tilsnit end de to små bøger, han nåede at se udgivet; det meste blev udgivet posthumt af vennen Axel Mielche i 1903, et sidste og afsluttende bind, den ufuldendte Kundskabens Bog blev dog først udgivet i 1995.
Om Bogen
Denne lille samling af 31 krøniker og eventyr: fortællinger, fabler, pasticher, parabler og endda et par spøgelseshistorier, var det andet og sidste værk, Ernesto Dalgas fik udgivet før sin død.
Bogen indbragte forfatteren ros for originalitet, poetisk temperament og en rig fantasi, som "burde sikre ham en plads blandt de bedste af landets digtere, når han engang havde fundet målet for sin søgende ånd og usikre livsanskuelse". En anmelder skrev endda ligefrem, at "meget i denne bog er smukt, men af og til tvivler man om forfatterens forstand" et prædikat, der vel forresten også kan gælde mange andre symbolister.
Sproget er en væsentlig del af oplevelsen i mange af historierne. Jeg har derfor alene normaliseret brugen af store og små bogstaver, mens de mange antikverede stavemåder og udtryk er bevaret.
![[PaleoEntomology • 2026] Icaroramus perisi • A Firefly Relative that Smelled...](http://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMZSY5sujLgS4W0hLrwP3gXEGbBufm075721BLGmRjXLTrFNRy9ifzFjWQEkp5yeEM6UMSz93etP8idZhDY1luqEd-kf4oj7whYT70jDlVj13xFFyfwl7rWW8kSp4-XCIF5z0VescEW9oMEdToo-_wMQHoJlbXOkgRvsXURHGngrcgyzILIjymGfXqdvE/w400-h244/Icaroramus_perisi-novataxa_2026-Li_Kundrata_Cai.jpg)
