Edgar Allan Poe (19. januar 1809 i Boston 7. oktober 1849 i Baltimore) var en amerikansk digter, redaktør, anmelder og forfatter. Han er bedst kendt for sine fortællinger og digte om det makabre og overnaturlige.
Den lille Edgar Poes fader forsvandt i 1810 og moderen døde året efter, hvorpå han blev adopteret af en velhavende tobakshandler, John Allan, i Richmond. Adoptionen blev aldrig formaliseret, men i 1812 gendøbtes drengen med det navn, han siden blev kendt under: Edgar Allan Poe.
Han debuterede i 1827 med den anonymt udgivne digtsamling Tamerlane and Other Poems, og endnu en digtsamling udkom i 1829, men først i 1832 fandt han sin niche med den gotiske skrækfortæling Metzengerstein. Poe var måske den eneste amerikanske forfatter på sin tid, som kunne leve af at skrive; men da der dengang ikke fandtes love om ophavsret og betaling for brugen af kunstneriske frembringelser, havde han ofte problemer med at få sine honorarer og befandt sig som følge deraf i perioder på fallittens rand. Han led ofte af tungsind og havde livet igennem et periodisk, men stadigt stigende alkoholproblem. Hans død i oktober 1849 efter at være blevet fundet halvt bevidstløs i et værtshus i Baltimore iført en anden persons tøj er endnu i dag uopklaret.
Om bogen
Poe nåede at skrive tre historier om C. Auguste Dupin, alle moderne privatdetektivers bedstefader, fra før begrebet blev opfundet: Mordene i Rue Morgue, Mysteriet Marie Rogêt og [I]Det forsvundne brev[I]. Dupin er et dekadent, ensomt geni, der bor sammen med en noget simplere person den anonyme fortæller og uden at flytte sig ret mange meter fra sin lænestol ved hjælp af deduktion alene løser mord og andre kriminalgåder. Detektiven regnes for at være den første af sin slags i litteraturen, og er uden tvivl et forbillede for Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes: Læs indledningen til Det forsvundne brev og udskift navnene med Holmes, Watson og Lestrade og det er som at være i Baker Street fyrre år senere