Honore de Balzac (20. maj 1799 i Tours 18. august 1850 i Paris) var en fransk forfatter af romaner og noveller. Med sine detaljerede skildringer af livet i Frankrig, såvel i provinsen som i det letlevende Paris, var han en af de første og største i realismen. Han samlede en stor del af sine værker fra den mindste ti siders novelle til de store romaner i en slags systematik under hovedoverskriften "Den menneskelige komedie" (La Comédie humaine) med til dels gennemgående personer, et princip der blev videreudviklet af bl.a. Zola i dennes [I]Les Rougon-Macquarts[I]. Derudover skrev han en samling "Skæmtsomme historier" (Contes drolatiques), samt et utal af værker under forskellige pseudonymer. Hans bøger var på den katolske kirkes liste over forbudte bøger, ikke mindst på grund af hans skildringer af embedsmisbrug og promiskuitet blandt kirkens mænd, og den generelle (og sikkert ikke helt urealistiske) umoral, der ellers er et fremherskende træk i romanerne.
Balzacs privatliv var en roman i sig selv: et sammensurium af kærlighedsaffærer, konstant pengemangel og vilde planer: Han gik flere gange fallit, og forsøgte sig med bl.a. trykkerivirksomhed, forlagsvirksomhed, bladudgivelse og minedrift på Sardinien alt sammen med ringe held, så at han efterlod sig en gæld på 100.000 francs, da han døde.
Om bogen:
I et dystert hus i Saumur-provinsen bor den tidligere bødker, nu vingårdsejer mm. Felix Grandet med sin kone og datter, titlens Eugénie, samt tyendet Nanon. Bødkeren af Balzac konsekvent ironisk benævnt som "den brave mand" er besat af penge, og han ejer en større formue, som han ved sin påholdende adfærd stadig forøger det går så langt som at han daglig uddeler til Nanon, hvad han skønner, der minimum er brug for af madvarer fra et aflåset spisekammer, han alene har nøglen til.
Den gamle Grandet forpester livet for resten af husstanden ved sin ekstreme påholdenhed, men da Eugénies lapsede fætter Charles kommer på besøg fra Paris, vågner hendes følelser og ønsker om et selvstændigt liv. Mens Charles er på besøg, begår hans fader imidlertid selvmord efter en fallit, og Eugénie og hendes fader kommer uundgåeligt på kollisionskurs, da den gamle gnier umuligt kan acceptere en fallents søn som sin svigersøn.
Balzacs privatliv var en roman i sig selv: et sammensurium af kærlighedsaffærer, konstant pengemangel og vilde planer: Han gik flere gange fallit, og forsøgte sig med bl.a. trykkerivirksomhed, forlagsvirksomhed, bladudgivelse og minedrift på Sardinien alt sammen med ringe held, så at han efterlod sig en gæld på 100.000 francs, da han døde.
Om bogen:
I et dystert hus i Saumur-provinsen bor den tidligere bødker, nu vingårdsejer mm. Felix Grandet med sin kone og datter, titlens Eugénie, samt tyendet Nanon. Bødkeren af Balzac konsekvent ironisk benævnt som "den brave mand" er besat af penge, og han ejer en større formue, som han ved sin påholdende adfærd stadig forøger det går så langt som at han daglig uddeler til Nanon, hvad han skønner, der minimum er brug for af madvarer fra et aflåset spisekammer, han alene har nøglen til.
Den gamle Grandet forpester livet for resten af husstanden ved sin ekstreme påholdenhed, men da Eugénies lapsede fætter Charles kommer på besøg fra Paris, vågner hendes følelser og ønsker om et selvstændigt liv. Mens Charles er på besøg, begår hans fader imidlertid selvmord efter en fallit, og Eugénie og hendes fader kommer uundgåeligt på kollisionskurs, da den gamle gnier umuligt kan acceptere en fallents søn som sin svigersøn.
