Quantcast
Channel: MobileRead Forums
Viewing all articles
Browse latest Browse all 50080

Short Fiction Leskov, Nikolaj: Lady Macbeth fra Mtsensk og andre fort... [Danish] v1. 02 Feb 2025

$
0
0
Nikolaj Semjonovitsj Leskov (russisk: Николай Семёнович Лесков) 4. februar (gammel kelender) / 16. februar 1831 (ny kalender) i Gorochovo i Oriol i Rusland – 21. februar (gammel kalender) / 5. marts 1895 (ny kalender) i Sankt Petersburg) var en russisk forfatter og journalist. På grund af faderens død og en brand, som førte til familiens ruin, fuldførte Leskov aldrig sin skolegang, men arbejdede en årrække som funktionær ved domstolene, bl.a. fem år i Kiev, og fra 1857 for den engelsk-russiske virksomhed Scott & Wilkins, som han rejste rundt i hele Rusland for. Det var blandt andet erfaringerne fra denne virksomhed, han udnyttede, da han i 1861 nedsatte sig som journalist og forfatter, en kort tid i Moskva og derefter i St. Petersborg, hvor han boede resten af livet.

Flere af hans noveller regnes blandt de bedste i russisk litteratur, fx. Lady Macbeth fra Mtsensk, Den forseglede engel og Den venstrehåndede smed fra Tula og stålloppen, som så vidt vides desværre aldrig er oversat til dansk.

Om bogen
Nikolaj Leskov var en gudbenådet fortæller, der blev beundret af Tjekov, Tolstoj og Gorkij, og har inspireret flere generationer af russiske forfattere. Selv er han næsten glemt uden for Rusland, måske til dels fordi han i rigt omfang benytter folkelige og uoversættelige dialekter i sine fortællinger. Her er fem af hans historier:
  • Lady Macbeth fra Mtsensk
    Katerina Lvovna keder sig i sit ægteskab med den dobbelt så gamle købmand Sinovij Ismailov, og lader sig forføre af den kønne Sergej. Hendes kærlighed fører hende ud i mord og fornedrelse. Historien er senere blevet til en opera af samme navn af Dmitrij Schostakovitch.
  • Sminkøren
    Grev Kamenski nyder at pine sine livegne, og voldtager godsets kvinder under et teatralsk ritual, hvor de er klædt ud som St. Cecilia. Han driver også et teater på godset, hvor en sminkør sørger for at udstaffere de livegne som skuespillere. Da greven forser sig på sminkørens kæreste, flygter parret.
  • Koblersken
    Domna Platovna er ægteskabsmægler og viger i øvrigt ikke tilbage for at snyde alle og enhver i sin nærhed, selv om hun har svært ondt af det, når andre forsøger det samme med hende. Hun fortæller ved flere møder med fortælleren i usentimentale vendinger om alle sine foretagender.
  • En djævleuddrivelse
    En fortælling om tro og frygt i Moskva, fortalt i et rivende tempo.
  • Den forseglede engel
    En flok "gammeltroende" arbejdere har samlet sig en mængde ikoner, som de skjuler for omverdenen. Da deres største skat, et ikonbillede af en engel, bliver ødelagt og konfiskeret, begynder en desperat kamp for at få den igen.

Attached Thumbnails
Click image for larger version

Name:	9788776281182-nikolaj_leskov-lady_macbeth_fra_mtsensk-600.jpg
Views:	N/A
Size:	147.3 KB
ID:	213382  
Attached Files
File Type: epub 9788776281182-nikolaj_leskov-lady_macbeth_fra_mtsensk.epub (1.05 MB)

Viewing all articles
Browse latest Browse all 50080

Latest Images

Trending Articles



Latest Images