Quantcast
Channel: MobileRead Forums
Viewing all articles
Browse latest Browse all 50080

Mystery and Crime Rosenkrantz, Palle: Eigil Holsts oplevelser [Danish] v1. 11 Dec 2024

$
0
0
Palle Adam Vilhelm Rosenkrantz (22. april 1867 i Helsingør – 1. oktober 1941 i Charlottenlund) var en dansk baron, roman- og skuespilforfatter, oversætter og jurist.

Barontitlen var alene nominel, da familien ikke var ejer af stamgodset, og Palle Rosenkrantz voksede op under trange kår: Faderen døde, da han var seks år og moderen opholdt sig derefter fortrinsvis hos slægtninge i Skotland. Efter en noget rodet barndom og ungdom med ustandselige flytninger tog Rosenkrantz en middelmådig cand. jur. fra Københavns Universitet og fik en stilling ved et sagførerkontor i København. Efter et par år udskiftede han denne med en stilling som 2. byfogedfuldmægtig og senere herredsfoged på Lolland. Indtjeningen var dog ikke lige så stor som hans udgifter – han levede i høj grad over evne – han gik fallit i 1898, og kom under anklage for misbrug af offentlige midler, hvilket førte til, at han blev afskediget. Han opgav derpå juraen som hovederhverv, levede af småjobs og begyndte at skrive – historiske romaner og kriminal- og detektivromaner, ofte med baggrund i hans egne ikke altid lige kønne erfaringer med retssystemet. Han var i perioden frem til første verdenskrig en af Danmarks mest produktive og læste forfattere.

Han udgav i sine senere år foruden romaner også biografiske oversigter over medlemmerne i det danske folke- og landsting, danske amtmænd 1610-1935 og danske prokuratorer 1683-1868 samt forskellige selvbiografiske værker.

Om bogen
Efter succesen med romanen "Hvad skovsøen gemte", digtede Palle Rosenkrantz videre på hovedpersonen, Eigil Holst fra Københavns Politi. I slutningen af romanen giftede Holst sig med den søde svenske Ulla, og da novellerne starter et par år senere, er han bosat med hende og sønnen Arvid i en lejlighed ved Marmorkirken; med dette udgangspunkt løser han som opdager ved Antonigades politistation i København forskellige sager rundt om i landet, i et par af tilfældene med Ullas større eller mindre medvirken:
  • En god nyhed:
    Holst er udsendt til en lille sjællandsk provinsby for at opklare et rovmord på en hestehandler.
  • Mekaniken:
    Holsts ur er gået i stykker, og han besøger en gammel bekendt, som er urmager, for at få det repareret. Urmageren har imidlertid ikke tid, da han har fået en større ordre: fremstillingen af en "helvedesmaskine" til en fremmed magt.
  • Skjulte kræfter:
    Betjent 917 Halvorsen indfinder sig efter aftale hos Holst for at bistå med nogle sagsakter. Men da opdageren et par minutter senere vil hente ham ind i arbejdsværelset, er han der ikke. Ved forespørgsel til stationen får han at vide, at Halvorsen formodes at befinde sig på en helt anden opgave i den anden ende af byen.
  • En romantisk historie:
    En ung bankkasserer er stukket af med kassebeholdningen, og Holst får til opgave at skaffe ham og pengene til veje.
  • Ganske fornuftigt gjort:
    En smuk russerinde indfinder sig på stationen for at søge beskyttelse mod sin svoger, som hun påstår vil myrde hende. Hendes afdøde mand var involveret i revolutionen i 1905 og affæren med slagskibet Potemkin, og svogeren anklager hende for at have angivet ham og sendt ham i døden. Holst griber til mindre lovlige midler for at finde sandheden.
  • Et brev fra en anden verden:
    Under oprydning finder Holst et brev i et skrivebord, han har købt på auktion. Brevet har forbindelse til en sag, der er blevet henlagt som selvmord, men fortæller en noget anden historie end den, afdøde har fortalt i sit selvmordsbrev.
  • Den røde automobil:
    På vej hjem fra en ferie i Jylland støder Holst på en rød bil, som netop har passeret ham i alt for høj fart, og nu er kørt i grøften. Ved bilen finder han en død kvinde samt en lige så død chauffør. Ingen af dem er imidlertid døde af nogen skader fra uheldet – kvinden har skudsår i hovedet og og chaufføren har fået hovedet knust med et stumpt instrument.
  • Knald eller fald:
    En bankdirektør trues til at "bevilge" et uofficielt lån til en klient, hvis kredit ellers er inddraget.

Attached Thumbnails
Click image for larger version

Name:	9788776281021-palle_rosenkrantz-eigil_holsts_oplevelser-600.jpg
Views:	N/A
Size:	116.9 KB
ID:	212614  
Attached Files
File Type: epub 9788776281021-palle_rosenkrantz-eigil_holsts_oplevelser.epub (642.8 KB)

Viewing all articles
Browse latest Browse all 50080

Latest Images

Trending Articles



Latest Images