Patricio Lafcadio Tessima Carlos Hearn (i Japan kaldt Koizumi Yakumo) (27. juni 1850 i på Lefkada, Grækenland) 26. september 1904 i Tokyo, Japan) var en irsk-amerikansk-japansk forfatter, oversætter og lærer. Han var søn af en irsk officer og en græsk kvinde, men ingen af forældrene var særligt interesserede i drengen, og i to års alderen blev han sendt til Irland, hvor han blev adopteret af sin faders moster. Da han var 19 år gammel udvandrede han til USA, hvor han blev journalist, bl.a. i New Orleans. Omkring 1887 blev han udsendt til Martinique, hvor han opholdt sig et par år. Han publicerede flere bøger i denne periode, bl. en kreolsk kogebog og flere fortællinger med motiver fra både New Orleans og Fransk Vestindien.
I 1890 blev Hearn udsendt til Japan som korrespondent. Han nedsatte sig dog ret hurtigt som engelsklærer i byen Matsue, og blev i 1896 lektor i engelsk litteratur ved det kejserlige universitet i Tokyo. Samme år giftede han sig med datteren af en lokal samurajfamilie og tog japansk borgerskab. I 1903 blev han lærer ved et andet universitet, i Waseda, hvor han døde året efter.
Lafcadio Hearn blev en formidler af japansk kultur, tro og overtro på et tidspunkt, hvor Japan i det store og hele var ukendt område for Europa. Han nåede at skrive tolv bøger om Japan fra 1894 frem til sin død, og han gjorde det så godt, at hans fortællinger i nyere tid er oversat "tilbage" til japansk og benyttet i film og manga.
Om bogen
Spøgelser og åndevæsener nogle gode og venlige, andre knap så rare udgjorde en stor del af det gamle Japans forestillingsverden. Således også her, hvor der er samlet 30 historier om japansk tro og overtro, om hævn, brudte løfter, og iagttagelser fra den shintoistiske og buddhistiske kultverden, formidlet af Lafcadio Hearn, irsk-amerikaneren, som mere end nogen anden vesterlænding på hans tid tog Japan ind under huden:
Indhold
I 1890 blev Hearn udsendt til Japan som korrespondent. Han nedsatte sig dog ret hurtigt som engelsklærer i byen Matsue, og blev i 1896 lektor i engelsk litteratur ved det kejserlige universitet i Tokyo. Samme år giftede han sig med datteren af en lokal samurajfamilie og tog japansk borgerskab. I 1903 blev han lærer ved et andet universitet, i Waseda, hvor han døde året efter.
Lafcadio Hearn blev en formidler af japansk kultur, tro og overtro på et tidspunkt, hvor Japan i det store og hele var ukendt område for Europa. Han nåede at skrive tolv bøger om Japan fra 1894 frem til sin død, og han gjorde det så godt, at hans fortællinger i nyere tid er oversat "tilbage" til japansk og benyttet i film og manga.
Om bogen
Spøgelser og åndevæsener nogle gode og venlige, andre knap så rare udgjorde en stor del af det gamle Japans forestillingsverden. Således også her, hvor der er samlet 30 historier om japansk tro og overtro, om hævn, brudte løfter, og iagttagelser fra den shintoistiske og buddhistiske kultverden, formidlet af Lafcadio Hearn, irsk-amerikaneren, som mere end nogen anden vesterlænding på hans tid tog Japan ind under huden:
Indhold
- De dødes marked
- Bon-Odori
- Pæonlygten
- Løftet, der blev holdt
- Løftet, der blev brudt
- Den dødes ihai
- En stenbuddha
- På en bro
- Hævn
- I Yaidzu
- Otokichis Daruma
- Af en drømmebog
- Ningyô-no-haka
- Kimiko
- Bjerget
- O-Dais omvendelse
- Bimbogami
- Samuraiens søn
- Nonnen i Amida-templet
- Haru
- Danserinden
- Historien om O-Tei
- Menneskets sjæle
- Ved Karmas magt
- Shinju
- Vattæppet
- Ingwa-banashi
- Pigen i spejlet
- Drengen som tegnede katte
- Historien om Ito Norisuké
