Herman Joachim Bang (20. april 1857 i Asserballe på Als – 29. januar 1912 i Ogden, Utah, USA under turne som oplæser) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han var desuden skuespiller og sceneinstruktør, men brugte dog primært disse evner som en fabeltagtig oplæser af sine egne værker.
Bang debuterede som forfatter i 1878 med en enakter, som blev opført et par gange på Folketeatret i København, derpå kom i 1879 en litteraturkritisk essay-samling og novellesamlingen Tunge Melodier; han brød dog først rigtigt igennem 1880 med skandaleromanen Håbløse Slægter, som blev konfiskeret og dømt utugtig – og siden blev det til en lang række værker inden for kritik, skuespil, essays, noveller og romaner, for en stor dels vedkommende klassikere i dansk litteratur. Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var – på trods af et modsætningsforhold til tidens fremmeste smagsdommer, Georg Brandes – en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.
Om bogen
Ellen Maag er af gammel slægt, og man følger hendes barndom og opvækst, indtil hun gifter sig med den langt ældre lensgreve Urne. Sammen med ham deltager hun livligt i selskabslivet i ind- og udland, men tomheden i hendes liv nager hende. Da grevens søn, en tyveårs knægt, der er opdraget i et fransk institut, fjernt fra livet, kommer hjem, slutter han sig til sin stedmoder med naiv hengivenhed. Da vågner hos den på overfladen forstenede kvinde hendes livs store kærlighed, og samtidig begynder hendes lange og forfærdelige kamp mod sine forbudte følelser.